Fortællerne

Alex Fersbye

Fortæller, med et univers af sagn, myter, traditionelle og moderne eventyr, egne fortællinger og personlige historier.

 

Underviser og holder foredrag om fortælling. Har undervist på Den Frie Lærerskole i Ollerup, Hillerød Pædagogseminarium, Odense friskole m.m.

 

Er du/I klar til poetiske, humoristiske eller farlige fortællinger. Tlf. 26608475, Mail afersbye@hotmail.com

Ann Mari Urwald

Forunderlige, sjove, magiske, helbredende, frække, ja, visdomshistorier fra alle afkroge af verden flyder ud af min mund, når den åbner sig, og du gør klogt i at være i nærheden, eller bedre: tilkald mig, hvis du elsker en god historie.

 

Du kan bl.a. hyre mig til Visdoms- og Kvindehistorier, og jeg har over hundrede andre historier på hjerte.

Jeg har fortalt historier siden 1990, for både børn og voksne. Jeg kommer gerne til fødselsdage, fester og andre folketræf i børnehaver som i sognegårde og ved andre lejligheder, hvor en god historie vil gøre godt.

De sidste 9 år har jeg været fortæller for langtidssyge børn på Rigshospitalet i projekt: ORDENES MAGI - som BowlerBedste.

 

Jeg er Ann Mari Urwald, forfatter, fortæller og healer. Bosat på Frederiksberg siden 2007 og om sommeren på Nordkysten siden 1998.

Redaktør af Fortællerfugle fra mange lande -en antologi af dejlige eventyr fra hele verden, og er forfatter til mange andre gode historier.

 

www.amurwald.dk, amurwald@gmail.com, tlf. 26 22 32 23

Beate Richter

Eventyrfortæller, medlem af Europäische Märchengesellschaft (EMG) og oversætter eventyr til dansk. Uddannet og optrådt som skuespiller i Tyskland. Fortæller for børn og voksne på både dansk og tysk.

 

Jeg vidste ikke, at eventyr kunne være så spændende. De fortæller ofte om mennesker, der skal eller vil forlade deres trygge omgivelser, hvordan de bliver konfronteret med uanede vanskeligheder, og hvordan de løser opgaverne for til sidst at finde lykken enten inde i sig selv eller i samvær med andre - alt efter hvordan livet former sig. Eventyr er tidløse, og nye fortolkninger bliver usynlige lag på deres vidnesbyrd om, at verden og menneskene forandrer sig, men at noget også er eviggyldigt.

 

Både som medlem af Nordkystfortællerne og Europäische Märchengesellschaft ønsker jeg at fortælle eventyr til voksne og børn. Jeg har også arbejdet med oversættelse af eventyr fra tysk til dansk, som bl.a. er udgivet på Alfa Forlaget: 'Tro din længsel mere end din fortvivlelse'. Keltiske eventyr udkommer til foråret.

 

Beate_Sven_Richter@mail.dk, www.maerchen-emg.de. Tlf: 45 85 03 83

Ibrahima Sory Diallo

Født og opvokset i Vestafrika, fortæller eventyr og historier efter den afrikanske tradition, han er opvokset med. Traditionelt trommespil, dans og inddragelse af publikum er nogle af ingredienserne i hans fortælling, der fænger både børn og voksne.

 

Telefon: +45 26562002, Mail: idiallo.ibrahimasory8@gmail.com

Karl Erik Frederiksen

Gennem århundreder er skumringens historier om gode og onde spøgelser og uforklarlige hændelser fortalt videre fra generation til generation, fra egn til egn. Altid har de givet fortælleren en identitet og lytteren en mening med tilværelsen. Efterhånden kendes kun ynkelige fragmenter af folkesnakken, men Karl Erik Frederiksen digter videre på de moraliserende stumper fra den folkelige overlevering. De får nyt liv, og de tilsættes nutidige elementer hver gang de bliver fortalt videre. Karl Erik er fritids-troldolog og historiefortæller. Han har optrådt på festivaler, i kirker, sognegårde, caféer, samt mange andre steder.

 

Moraliserende historier om * lysets og mørkets væsner * troldtøj, kællinger, forlokkede mænd * slattenlangpat og hendes lige * den røde røver og hans ran * svenske bersærker og lodne uhyrer * smukke prinsesser * hellige dronninger * engle og helgener * uartige børn og meget andet.*

 

Causerier og fortælling om folketradition og mundtlig overlevering

Musikfortælling m. Karin Fester og John Kofoed Larsen - program aftales.

 

Specialarrangementer om bl.a. Kaj Munk og Æventyrmaleren Aage Clemmensen samt Smag på historien - fortællinger fra snapseurternes voksesteder.

 

F. 1950 i Ringsted, bosiddende i Nordsjælland siden 1976. Forfatter til Troldtøjets Sand - samt andre sagn og vandrehistorier Formand for Fortællinger i Lejre 2004-2009. Formand for Nordkystfortællerne.

 

www.tisvilde.com, tlf. 20492860, mail: karlerik@paradis.dk

Lisbeth Lund

Lisbeth Lund har noget på hjerte, når hun fortæller sine meget forskellige historier, som ofte bevæger sig ispændingsfeltet mellem tilværelsens mange modsætninger:liv/død, had/kærlighed, tro/tvivl, magt og afmagt m.m

 

Lisbeth henter sine fortællinger fra litteraturen, myterne eller egne ideer, og de kan være poetiske, sørgelige, muntre, uhyggelige....Men hun kan også slå til søren med en historie, der først og fremmest skal være morsom! Lisbeth er også med i fortællegruppen, Con Amore,som især fortæller historier om kvinders mangfoldige liv.

 

Mail: lisbeth-lund@mail.dk, www.lisbeth-lund.dk, tlf.: 4870 8716 og 2588 8716

Simon H Simonsen

Jeg fortæller fortrinsvis egne historier. Historierne kommer til mig gennem meditation og ved at slå på min tromme.Historierne handler om dyr, livet, døden og kærligheden.Jeg fortæller også improviserede helende historier, der opstår når du sætter dig over for mig. Historierne finder sted i fortid og nutid, aldrig fremtid. De kan opfattes ligesom en drøm fyldt med symboler og billeder. Jeg har fortalt til enkelt personer, på messer, i skoven, meditationsgrupper, til fester, offentlige arrangementer og fortælle aftener.

 

Tlf. 61607777, mail simonhhsimonsen@gmail.com, www.shaman-historier.dk