Forunderlige, sjove, magiske, helbredende, frække, ja,
visdomshistorier fra alle afkroge af verden flyder ud af min mund, når
den åbner sig, og du gør klogt i at være i nærheden, eller bedre: tilkald
mig, hvis du elsker en god historie.
Du kan bl.a. hyre mig til Visdoms- og Kvindehistorier,
og jeg har over hundrede andre historier på hjerte.
Jeg har fortalt historier siden 1990, for både børn og voksne. Jeg kommer
gerne til fødselsdage, fester og andre folketræf i børnehaver som i sognegårde
og ved andre lejligheder, hvor en god historie vil gøre godt.
De sidste 9 år har jeg været fortæller for langtidssyge børn på Rigshospitalet
i projekt: ORDENES MAGI - som BowlerBedste.
Jeg er Ann Mari Urwald, forfatter, fortæller og healer.
Bosat på Frederiksberg siden 2007 og om sommeren på Nordkysten siden 1998.
Redaktør af Fortællerfugle fra mange lande -en antologi af dejlige eventyr
fra hele verden, og er forfatter til mange andre gode historier.
Se udgivelsesliste på www.amurwald.
dk.
|