Nyheder




Sommeren er forbi, du
Åh, hvilken sommer, og åh hvilke gode historier, der blev fortalt. Og oh hvilke gode arrangementer med fortællere fra Nordkystfortællerne.
Men. Fortvivl ikke. Efteråret er også historietid.
Glæd dig fx til at besøge Helsinge Bibliotek torsdag 8. oktober 16:30-18:30, hvor tre medlemmer af Nordkystfortællerne serverer både sande og ikke sande historier. Faktisk er det op til publikum at gætte, hvad der er sandt, og hvad der er opspind. Sandt er det, at billetterne koster 25 kroner, og at man skal købe dem i god tid, hvis man vil være sikker på en plads. De medvirkende fortællere er Lisbeth Lund, Karl erik Frederiksen og Simon Simonsen.
To dage efter er det muligt at høre både historier og harmonikaspil, når Nordkystfortællerne deltager i Tisvilde Kulturnat.
Det kommer til at foregå i Tisvildelejes gamle redningsstation, Hovedgaden 109, 3220 Tisvildeleje. Der tilbydes to forestillinger henholdsvis klokken 17:00 og klokken 18:00. De medvirkende fortællere er Lene Buchert, Lisbeth Lund, Simon Simonsen og Karl Erik Frederiksen. Historierne krydres med Klaus Hellesøes harmonikaspil.
Der er fri entré, men man skal tilmelde sig på forhånd via Kulturnat Tisvildes tilmeldingssystem.

Husk altid: Køb billetter i god tid

Ved flere lejligheder er flere kørt forgæves til arrangementer med Nordkystfortællerne, fordi alt har været udsolgt.
Derfor er det en god idé altid at købe billet i god tid.



Økonomisk støtte til
fortælle-arrangementer

Det Grønne Hus i Helsinge og Gribskov Kulturråd har i 2025 støttet flere af Nordkystfortællernes arrangementer. I 2026 har Det Grønne Hus som eneste bidragsyder givet støtte til WOODstories, der blev holdt 14. juni. 
I 2026 har Tisvilde Lokalråd givet støtte til forestillingen Lysegrøn Omstilling, som Nordkystfortællerne og Tisvildekoret havde på Tisvilde Højskole 19. april.

Nordkystfortællerne sender en varm tak for al økonomisk støtte, som gør det muligt at holde billetpriserne nede på beskedent niveau samt at gøre det helt gratis for børn under 13 år at komme ind.



Lyt og se historier
hjemme i sofaen
Drama, kærlighed, eventyr, opspind, sandheder, gys, latter, tårer og meget mere. Man får det hele til arrangementer med mundtlig fortælling. Der serveres beretninger om storslåede drømme, bristede hjerter samt om ven- og fjendskaber på tværs af generationer og social status.  
Som publikum møder man samtidig andre mennesker, og venskaber opstår.
Mundtlig fortælling er her-og-nu oplevelser, men gode historier kan holde tankerne i gang lang tid efter.
Mundtlig fortælling skal opleves live, hvis man vil have det hele med.
Nogle gange kan det dog også gøre godt at genopleve historierne. Og det er faktisk muligt – takket være TV Nordkysten, som ofte har været på pletten for at lave optagelser ved Nordkystfortællernes arrangementer. Optagelserne indgår i tv-stationens udsendelser, der vises på Kanal Hovedstaden hver fredag i tidsrummet 21:00-23:00. Programmerne kan også ses på stationens hjemmeside https://tvnordkysten.dk.
Flere af udsendelserne kan bagefter også findes på stationens kanal på YouTube TV Nordkysten - YouTube.

Det gælder blandt andet mange af optagelserne med Nordkystfortællerne.

De seneste optagelser er fra fortællefestivalen WOODstories 14. juni 2026:

WOODSTORIES FORTÆLLEFESTIVAL - 10 års jubilæum

Nordkystfortællernes 20 års jubilæum, 2. november 2025 på Tisvilde Højskole: NORDKYSTFORTÆLLERNE 20 ÅRS JUBILÆUM

samt vintersolhvervsarrangementet "Lysning Midvinter" i Dronningmølle Huset den 21. december 2024:

Nordkystfortællerne i Dronningmølle med 'trioen uden navn'

Du kan finde mange flere udsendelser på nettet. Hvis du ikke selv vil søge efter dem, kan du klikke på nedenstående links, der her er opført i tilfældig rækkefølge.
God fornøjelse.

  1. TVN 27 08 2021 - YouTube StorytellingGardenparty hos Karl Erik Frederiksen i Tisvilde, sendt første gang 27. august 2021. Optagelsen begynder 1:04 time inde i udsendelsen:
  2. NORDKYSTFORTÆLLERNE PÅ TEGNERS MUSEUM 2023 - YouTube
  3. På gåtur i Gribskov med Nordsjælland Naturskole og fortællinger med Nordkystfortællerne - YouTube
  4. Nordkystfortællerne på Tegners Museum 2022 - YouTube
  5. Historien om Nordkystfortællerne - YouTube
  6. Pjerrot bliver en af Nordkystfortællerne - Hør her om et liv som den hvide klovn - YouTube
  7. TVN 29 03 2024 Verdens Fortælledag på Kulturværftet i Helsingør sammen med Rolling Stories DK. Sendt første gang 29. marts 2024. Flyt cursoren 24 minutter ind i udsendelsen.
  8. Fortællerdag på Kulturværftet i Helsingør
  9. TVN 27 09 2024 Fred og overtoner på Tisvilde Højskole 17. marts 2024 – opvarmning til FN’s internationale fredsdag
  10. TV Nordkysten 15 01 2021 StorytellingGardenparty hos Kurt Flemming 2021
  11. TV Nordkysten 11 06 2021 Nordkystfortællerne på Rudolph Tegners Museum 2021. Flyt cursoren 55 minutter ind i udsendelsen
  12. TV Nordkysten 18 12 2020 Nordkystfortællerne på Rudolph Tegners Museum 2022. Flyt cursoren 1:06 timer ind i udsendelsen
  13. TVN 16-07-2021 Nordkystfortællerne på Rudolph Tegners Museum 2020. Flyt cursoren 5 minutter ind i udsendelsen
  14. TVN 22 09 2023 WOODstories 2023, Esrum Møllegård, 1. del, flyt cursoren 1:42 time ind i udsendelsen

  15. TVN 29 09 23 WOODstories 2023, Esrum Møllegård, 2. del. flyt cursoren 1:09 time ind i udsendelsen

  16. Sommerfortælling på Rudolph Tegnmers Museum 2025: gKlik her og nyd historierne: www.youtube.com/watch?v=JjPQX2DuOMQ

  17. Frihed Det Bedste Guld, 4. maj 2025 på Tisvilde Højskole: https://youtu.be/zXVBuN0mvJM?si=gx6lLW9pRdsNLfdt
  18. Nordkystfortællernes 20 års jubilæum, 2. november 2025 på Tisvilde Højskole:

    NORDKYSTFORTÆLLERNE 20 ÅRS JUBILÆUM

  19. Fortællefestivalen WOODstories 14. juni 2026:

    WOODSTORIES FORTÆLLEFESTIVAL - 10 års jubilæum