Fortællerne

Karl Erik Frederiksen

Det er med de enkelte Momenter i et Sagn
som med enkelte Smaadele i Blomsterstøv.
De føres bort af Vinden eller af Insekter
langt bort undertiden.
Hvor de møder en beslægtet Støvknap
sætter de sig fast
og virker befrugtende…..

Moraliserende historier og causeri om folketradition og mundtlig overlevering - fra den sjællandske muld og det kolde nord til stenbroens snavs - fortalt i ny forklædning med nutidig og vedkommende betydning.


Musikfortælling m. Karin Fester og John Kofoed Larsen - program aftales.

F.1950 i Ringsted, bosiddende i Nordsjælland siden 1976. Forfatter til Troldtøjets Sand - samt andre sagn og vandrehistorier

Formand for Fortællinger i Lejre 2004-2009.

Formand for Nordkystfortællerne.


Tlf. 20492860

Mail: karlerik@paradis.dk

Hjemmeside: www.tisvilde.com

 

Beate Richter

Eventyr har typisk en lykkelig slutning. Men - hvordan kommer heltene, prinsesserne, narren eller godtfolkene derhen?

Det er langtfra altid, at en hjælper viser sig når faren er størst, men med snilde, snuhed og spontanitet, eller gennem bevågenhed, bedrag og bluff nås det ønskede mål ofte.

Derfor er mange eventyr fortællinger om håb og muligheder i en uoverskuelig verden, om at opnå sine drømme, finde sin tro eller at få et helt nyt syn på dem.

Mail: brbeaterichter@gmail.com
www.nordkystfortaellerne.dk

Lisbeth Lund har noget på hjerte, når hun fortæller sine meget forskellige historier, som ofte bevæger sig i spændingsfeltet mellem tilværelsens mange modsætninger.


Hun henter sine fortællinger fra litteraturen, sagn, myter og egne ideer, og de kan være både poetiske, sørgelige, sjove, uhyggelige, frække ....men hun kan også slå til søren med en historie, der først og fremmest skal være morsom.


Tlf. 2588 8716

Mail: lisbeth-lund@mail.dk

Hjemmeside: www.lisbeth-lund.dk  

Lisbeth Lund

Storytelling: Kurt Flemming fortæller historier med udgangspunkt i hans eget liv, eventyr, som han selv har skrevet og historier med en morale. Kurt Flemming har været Bakkens Pjerrot igennem 23 år.


Booking: privat@kurtflemming.dk

Kurt Flemming

Simon H Simonsen

Jeg fortæller fortrinsvis egne historier.

Historierne kommer til mig gennem meditation og ved at slå på min tromme.

Historierne handler om dyr, livet, døden og kærligheden.

Jeg fortæller også improviserede helende historier, der opstår når du sætter dig over for mig.

Historierne finder sted i fortid og nutid, aldrig fremtid. De kan opfattes ligesom en drøm fyldt med symboler og billeder.

Jeg har fortalt til enkelt personer, på messer, i skoven, meditationsgrupper, til fester, offentlige arrangementer og fortælleaftener.


Tlf. 61607777

Mail: simonhhsimonsen@gmail.com

Hjemmeside: www.shaman-historier.dk

Lasse Lundstrøm

Med en fortid fra Forfatterskolen for børnelitteratur og næsten to årtier som tryllekunstner, landede Lasse Lundstrøm i 2017 på hylden for historiefortælling. 


Han fortæller historier der primært tager udgangspunkt i sit eget liv og i de oplevelser, der har præget ham.

Det er historier, der tager afsæt i det finurlige og forunderlige, der kan ske når mennesker mødes og det er historier og en verden filtreret igennem Lasses øjne, fra han var helt ung og til nu.

 

Lasse fortæller historier for både børn og voksne og med både humor og indlevelse skildrer han det genkendelige i mennesker, situationer og følelser.

 

Altså historier, der både underholder og giver stof til eftertanke uanset alder.


Tlf. 22748476

Mail: tryllelasse@mail.dk

Mette Kuhlen Gullach


Mette Kuhlen Gullach er en passioneret historiefortæller, der elsker at skabe nærvær og forbindelse med publikum gennem fortællinger. Mette fortæller både for børn og voksne.


Mette fortæller egne historier og nyfortolkninger af traditionelle eventyr, sagn og myter, med et fokus på at historier både skal underholde og give mulighed for refleksion.


Mette er uddannet historiefortæller hos BestTellers på Vesterbro, hvor hun nu også assisterer på kurser.


Læse mere om Mette og se hvor hun optræder på www.fortaellelysten.dk


Tlf. 40748074

Mail: mette@fortaellelysten.dk

Ibrahima Sory Diallo

Født og opvokset i Vestafrika, fortæller eventyr og historier efter den afrikanske tradition, han er opvokset med. Traditionelt trommespil, dans og inddragelse af publikum er nogle af ingredienserne i hans fortælling, der fænger både børn og voksne.


Tlf. +45 26562002

Mail: idiallo.ibrahimasory8@gmail.com

Louise Nabe

Som uddannet dramaturg med en fortid på Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera er fortællingens univers solidt indlejret i Louise Nabes kerne. Efter i mange år at have skrevet, skabt og givet fortællinger liv på scenen, var det helt naturligt, at hun selv gik i gang med at fortælle.

 

Louises fortællinger spænder fra egne fortællinger inspireret af myter, sagn, historien, folkeviser og egne oplevelser – til genfortællinger af finurlige, dramatiske, episke fortællinger, hun har mødt på sin vej.

 

Hun er især tiltrukket af fortællinger, der kan mærkes langt ind i hjertekulen af store og små. Der skal være noget på spil. Noget der binder os sammen som mennesker eller som taler til hver enkelt lytter på hver sin måde.

 

Louise fortæller for både børn og voksne og elsker at mærke, når hendes fortællinger har sat tanker og følelser i gang hos dem, hun fortæller til. Hun fortæller også hos BestTellersScene i København og holder fortælleforedrag om fortællingens væsen og historie.

 

Louise Nabe

Tlf. 30263590

louisenabe@gmail.com

Jürgen Andresen

At fortælle og lytte til historier er, ligesom at lave og lytte til musik, en rejse i din fantasi, som ikke blot underholder men også healer, og dét uanset om det er en kold gyser eller en historie fra de varme lande. Jeg elsker at indtræde i historiernes univers og begejstres hver gang af mødet med lytterne når historien tager fart. Historiefortælling kom ind i mit liv i midten af 90’erne, og nu tager jeg tråden op igen efter en længere pause.

Mit aktuelle repertoire består mest af middelalderhistorier, legender, myter og eventyr.

 

Tlf. 51825463

Mail: juergen_andresen@yahoo.dk